Gæsteblog: MODERLIV.DK

Vi byder velkommen til vores nye gæstebloggere fra sitet Moderliv.dk. Kvinderne bag Moderliv, Gitte Reck-Magnussen og Nanna Cathrine Olesen, er begge jordemødre med en drøm om at forene deres store viden som jordemødre med deres interesse for design, kvalitet og æstetik. 
På Moderliv.dk kan du bl.a. få besvaret dine spm. om graviditet og fødsel, få ammerådgivning, tjekke skønne sager ud inden for tøj og interiør til dig og dine børn, få info om gode steder og oplevelser for familien og blive inspireret af de skønne madopskrifter, som kokken Louisa Lorang deler med os.
Alt i alt et super interessant, lækkert og inspirerende indspark til hverdagen!

God fornøjelse med læsningen - også her på bloggen. Her kommer deres første indlæg:

 

Overgiv dig til ammeriet

 

 

Vi har alle oplevet det. Følelsen af at blive bombarderet med informationer, anbefalinger, ny viden og en gang imellem endda forbud. Det ene øjeblik skal vi holde os fra dit, og kort efter er dat også skadeligt. Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvad man skal tro på. Specielt indenfor sundhedssystemet bliver vi hele tiden anbefalet, opfordret eller frarådt ting.

Det er bestemt ikke anderledes for gravide kvinder og nybagte mødre. Under graviditeten er der en lang række kostråd, som man forventes at sætte sig ind i. Og når man har født, er det ikke kun en selv, man er ansvarlig for, men også et lille nyt liv. Der er anbefalinger for badning, søvn, pusling og selvfølgelig også for amning.

Og amningen er nok det, der fylder mest for de fleste nybagte mødre. Hvor, hvordan, hvor ofte og hvor meget? Den korte tid vi tilbringer på hospitalet efter fødslen, får vi hjælp og rådgivning fra ammekyndige jordemødre. Men det er ofte ikke nok. Vi har stadig mange spørgsmål og meget usikkerhed i forhold til amning, når vi tager hjem fra hospitalet.

Måske det bliver lidt nemmere fremover? Sidste efterår skete der nemlig noget, som har fået betydning for mange danske jordemødres måde at formidle deres ammeviden på. Den sydafrikanske læge Nils Bergman gæstede Danmark og talte om amning og ammeanbefalinger. Det han sagde var på en gang vildt spændende og nyt, men samtidig også noget vi allerede vidste. Hans pointe var et opgør med de ammeanbefalinger, der opfordrer kvinder til at amme hver 3-4 time. Ifølge Bergman skal nyfødte ammes, så snart de viser tegn på sult eller suttelyst, hvilket ofte vil betyde amning med intervaller på helt ned til 1-2 timer. Egentligt er der i Danmark ikke noget nyt i Bergmans anbefalinger, for også Sundhedsstyrelsen anbefaler nemlig, at nyfødte børn ammes efter behov og minimum 6-8 gange i døgnet. Dette er bare desværre af mange blevet misforstået som, at anbefalingen var at amme hver 3-4 time. Måske skyldes det vores generations behov for at kunne sætte ting i system og orden? Vi er måske blevet så vant til at lade os styre og guide, at modet - til at mærke efter og stole på vores egne evner til at vide, hvad der er det bedste for netop os og vores børn - svækkes.

Bergman anbefaler nybagte mødre at overgive sig til ammeriet. I starten skal barnet lægges hyppigt til, være tæt ved sin mor, selv styre hyppighed og varighed. Et barn, der vil spise med intervaller på 1-2 timer, er helt normalt, og det er moderen også. Det er ikke et tegn på at barnet ikke får nok. En babymave kan nemlig i starten ikke rumme mere end omkring 20 ml. og bliver derfor også hurtigt tom. Babyens blodsukker vil derefter begynde at falde og ja, så er det altså tid til næste måltid.

Babyer er ikke ens og kan ikke forventes at passe ind i et standard system. Der er jo som regel ikke meget rytme eller regelmæssighed i starten, det ved enhver mor. Derfor bliver vi nødt til selv at tage ansvar. Turde se, turde føle, turde vurdere vores barn. Vi skal være villige til at overgive os til et par måneder, hvor baby fylder meget. Acceptere at amningerne tager tid. Den gode start er nemlig en investering i fremtiden.

Moderliv

Psst: Hvis du vil vide mere om amning så læs med på Moderliv.dk. Midt i Juni kommer vores nye store ammetema på.

VIND skøndhedsbogen Yummy Mummy af Charlotte Torpegaard

KONKURRENCE

Jubiii... Så har du igen mulighed for at deltage i en skøn lille konkurrence.
Denne gang udlodder vi 2 stk signerede eksemplarer af bogen Yummy Mummy af Charlotte Torpegaard. Det eneste du skal gøre er at dele og like indlægget om konkurrencen her på Facebook.

 

Charlotte Torpegaard, der bl.a er modeekspert, beautyblogger og foredragsholder tager i bogen udgangspunkt i sin store viden indenfor mode og skøndhed og med baggrund i sin nylige graviditet, har hun på fineste vis skrevet en bog med skønne tips og ideer til krops-og skønhedspleje i tiden før, under og efter graviditeten.

MEN døm endenlig ikke bogen ude, hvis du ikke har en lille baby ved din side... eller én på vej! Der er nemlig også masser af tips at hente, hvis du døjer med pigmentforandringer (en af de største skønhedsudfordringer lige nu), er mere træt end godt er (hvem er ikke det), gerne vil vide, hvordan du holder din barm stram og din talje slank  og i det hele taget interesserer dig for, hvad der er i dine skønhedsprodukter.

Psst! Få et gratis kapitel af bogen Yummy Mummy tilsendt i din mail bakke idag! Besøg Charlottes blog ilovebeauty.dk eller gå direkte til Yummy Mummy

Vinderne bliver fundet næste fredag d. 31 maj og annonceret her på bloggen.

Af Lotte

Min mor af Annamette Fuhrmann

 ”Ved du hvad din mor gør som det første om morgenen? Ved du hvilke tanker hun gjorde sig den dag hun fandt ud af at hun var gravid med dig? Ved du hvad hun inderst inde håber for dig?”

Sådan lyder nogle af spørgsmålene i Annamette Fuhrmanns bog Min Mor, som netop er blevet genoptrykt. Bogen fra mor til datter, og indeholder 1000 spørgsmål, som moren svarer på og som i udfyldt stand bliver et værdifuldt familiedokument, hvor du bliver klogere på din mor og det liv hun har levet.

Køb bogen i enula 9

Annamette  fortæller om bogen...

"Det spørgsmål de fleste stiller mig er hvorfor jeg har skrevet bogen? Og hvorfor jeg har det, er nok mere en tilfældighed end at jeg gik og overvejede det længe. Men helt konkret stod jeg en dag og rodede i min mors tørklædeskuffe derhjemme. Og mens jeg trak det ene op efter det andet kom jeg til at tænke på, hvor hun mon havde haft dem på henne? De fleste af min mors tørklæder er ældre end mig, og jeg syntes pludseligt at der var så meget historie om min mor, som jeg ikke anede noget om. Alt det liv hun havde levet før mig, var jo rigtigt interessant at dykke ned i, og jeg var selv nået til det punkt, hvor jeg måske var blevet voksen nok til at indse, at min mor også var et menneske, og ikke bare min mor. At hun måske var skide træt af at jeg altid smed mit tøj over det hele, når jeg var hjemme på besøg. At hun måske gik og dagdrømte ligeså meget som mig. At hun måske havde haft en vildere fortid end den jeg kendte til.

Det var startskuddet. Og jeg gik i gang med at formulere de 1000 spørgsmål, som jeg syntes bogen krævede for at komme langt nok omkring.

Jeg har brugt min egen mor, som målestok for, hvad der føltes relevant at svare på og hvor grænsen gik i forhold til det der er privat. På den måde fik vi mange snakke om hendes liv, som det var dengang og hendes liv, før jeg blev født, men også om hende tanker og holdninger i det liv hun lever nu. Hverdagen.

Fx fandt jeg ud af at hun var vildt forelsket i en amerikansk racerkører, mens hun boede i San Francisco i 1970. Hun boede derovre hos sin onkel i et år, og havde det ikke været fordi han havde sendt hende hjem, for at tænke lidt over om hun virkelig gerne VILLE bo derovre permanent, så var det ikke sikkert at jeg var vokset op i Vejle. I Jylland. Langt væk fra det eksotiske Californien.

Den historie er bare en af mange, som jeg har grinet af og smilet af og funderet over, og derfor er jeg simpelthen så glad for at bogen igen er udkommet, så mange flere mødre og døtre kan dele de historier med hinanden"

Annamette Fuhrmann er 38 år og mor til Kasper på 5 år og Jeppe på 3 år. Hun er journalist, foredragsholder og forfatter til bl.a Min Mor og Længsler & Leverpostej – en memoir om det liv man lever i et ægteskab med to små børn. Hun blogger på www.fuhrmannfordig.blogspot.com og på www.altomdig.blogspot.com.

Forleden dag... en tanke af Julia Lahme

Blogger, forfatter, kursus- og foredragsholder, selvstændig... og mor, Julia Lahme har sendt os en lille tanke til vores blog.

"Forleden dag gik det op for mig, at jeg snart har været mor i fem år. Det er ikke bare Elias, der fejrer fødselsdag, men mig, der har jubilæum. Det har været de fem vildeste år i mit liv, men samtidig var det, det at blive mor, der lukkede op for alt det allerbedste. Det at se sig selv i et nyt lys, det at tage ansvar for andre, det at skulle forstå behov, og ikke mindst: Det at lære et lille menneske at opdage verden, har gjort mig til en bedre udgave af mig selv. Det har også givet mig stor respekt for alle der gør det samme, og ikke mindst, for at tiden går så hurtigt, at det vigtigste hverken er vitaminpiller eller at sætte grænser, men at holde fast i lykken. Inden man ser sig om er der gået ti år mere, og ungerne kører på knallert! Det er en gave at få lov til at blive forældre, en særlig præmie, og man har bare at være ydmyg overfor opgaven, og den lykke det er. Jeg har engang læst en selvbiografi af den amerikanske komiker Tina Fey, som har sagt det klogeste om at blive mor:

The days are long, but the years are short.

Smukkere bliver det ikke."

Julia Lahme har bl.a skrevet bogen "Hvor lagde jeg babyen? Afsløringer fra en nybagt mor", som også kan købes i enula 9. Du kan læse mere om Julia og følge hende på hendes blog her

Af Lotte

Gæsterblogger: Silvia Wulff

Her er denne måneds gæsterblogger Silvia Wulff. Hun er den super seje kvinde bag det 100% økologiske babymad mærke Lovemade.

Skrælle, koge, mose…

Fiona hedder hun. Min første datter på tre-et-halvt. Og Sienna. Som netop er fyldt et år. De to som hver dag får mig til at grine og mit hjerte til at smelte.

Jeg blev mor for første gang for snart 4 år siden. Og hvem havde troet at jeg fra den dag trådte ind i en babyverden, hvor jeg også ville komme til at dedikere mit arbejdsliv.

For tiden kom hurtigt hvor Fiona skulle have mere end mælk. Jeg skulle selvfølgelig lave al min babymos selv. Troede jeg. Skrælle, koge, mose. Hvert gang Fiona tog en lur, som desværre aldrig var særlig lang, så stod den på.. skrælle, koge, mose. Og når den ikke stod på skrælle, koge, mose - så tænkte jeg over, hvad jeg næste gang skulle… skrælle, koge og mose.

”Lav store portioner og frys ned i små tubberwares” sagde min sundhedsplejerske. Ja ja, super smart. Men jeg fik da aldrig lavet store portioner, og jeg ejede ikke en eneste tubberware. Så meget overskudsmor var jeg altså ikke.

Godt så! Ned i supermarkedet og kigge på udvalget af færdiglavet babymad. Jeg blev chokeret. Konserves mad på glas. Det lignede lidt en blanding af budding og mayonnaise, det lugtede mærkeligt og smagte af alt andet end mad. Kan det virkelig være rigtigt?

Nu tre år efter er jeg selvstændig. Farvel til TV og Film branchen, for nu laver jeg babymad. Oh yes! Who should have known? Men det var for oplagt. Jeg var ikke fødevareekspert. Det ville jeg lade samarbejdspartnere om. Men jeg vidste noget om at være mor. Hvordan det også er svært at få hverdagen til at hænge sammen. Hvordan man nogen gange bare foretrækker et bad, at læse et magasin eller bare.. ikke lavet noget som helst, når baby endelig sover – i stedet for at.. skrælle, koge og mose.

Jeg kan godt lide at lave mad. Også babymad. Men jeg ville også kunne købe mig til et færdiglavet babymåltid, som jeg kunne servere med god samvittighed. Det burde være muligt, tænkte jeg. Hvorfor
er det, at babyerne (og travle forældre) er blevet overset, når det kommer til produktudvikling og kvalitetsfødevarer? Hvorfor er det blevet ok at hente konserves mad på blehylderne, når der skal købes babymad? Hvorfor kan vi travle forældre ikke købe os til et let kvalitetsmåltid, når det gælder vores små guldklumper?

lovemade er min tredje baby. Og aller nyeste baby-produkt på markedet. Babymad på frost! For at gøre det så tæt på hjemmelavet som muligt. Kun rene råvarer.. skrællet, kogt og moset. Og så frosset ned i mindre portioner. Det var jo dét, der var det smarte, ik? Tak til min sundhedsplejerske for det gode tip

Nu bliver det spændende om forældrene kan finde vej over til fryseren efter deres babymad i supermarkederne, i stedet for at gå til blehylderne.
Og ja! Det bedste af det hele er, at jeg nåede det lige akkurat inden jeg fik Sienna. Så denne gang har jeg naturligvis – og med helt god samvittighed - ikke brugt nær så meget tid på at … skrælle, koge og mose!

Gæsteblogger: RikkeMaija

 Hvordan holder man igen med at spise når man gerne vil tabe sig?

De fleste vil gerne tabe sig efter fødsel, og det kan være rigtig svært at komme af med de sidste kilo.

Her er der tips til hvordan du lettere kan få bugt med kiloene !

For det første hjælpe det jo altid at det man indtager er sund kost!

Tænk også over at der gerne må være ’bid’ i den. Der er ingen grund til at over koge eller over stege tingene. Det både ødelægger vitaminerne og mineralerne, derudover så vil din krop elske at bruge tid på ren faktisk at nedbryde maden. –og i al den tid, der holdes du mæt. Så spis en masse rå grøntsager enten i salater, som tilbehør eller damp dem let.

Et rigtig godt tip er også – vær nærværende når du spiser.
Så registrerer du nemlig, hvornår du er mæt. Et godt holdepunkt er, når din mad ikke interessere dig mere, du opfanger ikke duften længere, og den smager dig mindre –så vent et par minutter med at spise videre og du vil opdage at du ren faktisk er mæt.

Prøv disse tricks et par uger og du vil se at bare det vil kunne få et par kilo væk fra sidebenene.

Kærlige hilsner fra

RikkeMaija

OBS: læs om mere sundhed på RikkeMaijas blog

Månedens gæsteblogger

Man skulle altid have en 3årig i sit hjem...

... var der engang en, der sagde, og han må åbenlyst have været både sjov og vis – og meget, meget tålmodig.

Jeg har en 3årig i mit hjem, og det er ikke mindre intenst og sjovt i december måned. Det er een lang strøm af ord kun afbrudt af små pauser – elskværdigt lagt ind – for at mor (jeg) kan komme med kvalificerede svar på tiltale. Hvis jeg fik en femmer, for hver gang jeg sagde ”Det ved jeg ikke, Marvin”, så ville jeg være mindre formuende.

”mor, i dag, vil jeg åbne nummer 27 i min pakkekalender! Tror du nissen har været her? Og mor, hvorfor kan en flyver ikke slå sine vinger ned? Mor,  jeg ønsker mig en gravko til jul. Den skal være blå. Nej rød. Nej blå. Rød. Grøn? Mooo-aaaar, jeg har lavet looo-ooort!

Det er dejligt med en 3årig i hjemmet. Der er altid gang i noget, og nu kan vi lave ting sammen, som vi ikke kunne da han var 2.

Sidste søndag oprandt dagen så, hvor vi skulle lave julekonfekt sammen, Marvin og mig. Nu skulle den ha én over nakken med rå marcipan, blød nougat, dadler og essens af alskens slags. Jeg havde ”preframed” projektet i god tid – det er min erfaring, at det er en rigtig god idé med en 3årig – så der var lagt i ovnen til en hyggestund, som både mor og søn var indstillet på og havde lyst til. Ikke mindst pga. de søde sager, som er en dyb passion, vi deler med hinanden.

Vi fik lavet både marcipankugler, nougatkugler, kugler med kugler på, og kugler af uvist indhold. Kugler trillet på bordet, på benet, på gulvet og på racerbanen. ”Kuglen” må være den oplagte grund til, hvorfor langt de fleste voksne mennesker er utrygge ved at spise noget, som små børn har lavet? Og svaret på denne frygt må jo simpelthen være nedfrysning af alle former for kugler – inden jul.

Der blev naturligvis også smagt en del på herlighederne undervejs. Det er særdeles overraskende, hvor meget rå marcipan, der kan ligge i sådan en lille mave – og under sådan et stort spisebord?!

Jo, alle skulle have en 3årig i hjemmet. Det maner virkelig enhver julestress til jorden.  Og hvem skulle ellers trille alle kuglerne til jul?

Rigtig god december!

Amanda Randløv Karlsson

Cand. mag & coach