Viser opslag med etiketten at blive mor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten at blive mor. Vis alle opslag

torsdag den 21. november 2013

VIND EN VARM FRAKKE FRA MAMALICIOUS

Det er blevet koldt udenfor og I skal forkæles! Derfor udlodder vi i samarbejde med Mamalicious en skøn varm vinterfrakke i str. medium fra deres seneste AW13 kollektion. Faktisk er det en "one of", idet du ikke kan købe denne model i sort i butikkerne. Den er mat sort og har bindebånd i siden (både indvendig og udvendig), så man nemt kan holde sig varm. Desuden er der en skøn høj krave som kan lynes til og beskytte mod blæst og kulde.


Det eneste du skal gøre er, at like dette indlæg på vores Facebook side - og deler du, er det kun extra dejligt! Vinderen bliver  udtrukket fredag d. 29/11-13, så kig herind forbi bloggen igen for, at se om du har vundet.


Vind denne sorte vinterfrakke i str. medium

Af Lotte



tirsdag den 11. juni 2013

Gæsteblog: MODERLIV.DK

Vi byder velkommen til vores nye gæstebloggere fra sitet Moderliv.dk. Kvinderne bag Moderliv, Gitte Reck-Magnussen og Nanna Cathrine Olesen, er begge jordemødre med en drøm om at forene deres store viden som jordemødre med deres interesse for design, kvalitet og æstetik. 
På Moderliv.dk kan du bl.a. få besvaret dine spm. om graviditet og fødsel, få ammerådgivning, tjekke skønne sager ud inden for tøj og interiør til dig og dine børn, få info om gode steder og oplevelser for familien og blive inspireret af de skønne madopskrifter, som kokken Louisa Lorang deler med os.
Alt i alt et super interessant, lækkert og inspirerende indspark til hverdagen!

God fornøjelse med læsningen - også her på bloggen. Her kommer deres første indlæg:
 

Overgiv dig til ammeriet



 
 
Vi har alle oplevet det. Følelsen af at blive bombarderet med informationer, anbefalinger, ny viden og en gang imellem endda forbud. Det ene øjeblik skal vi holde os fra dit, og kort efter er dat også skadeligt. Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvad man skal tro på. Specielt indenfor sundhedssystemet bliver vi hele tiden anbefalet, opfordret eller frarådt ting.

Det er bestemt ikke anderledes for gravide kvinder og nybagte mødre. Under graviditeten er der en lang række kostråd, som man forventes at sætte sig ind i. Og når man har født, er det ikke kun en selv, man er ansvarlig for, men også et lille nyt liv. Der er anbefalinger for badning, søvn, pusling og selvfølgelig også for amning.

Og amningen er nok det, der fylder mest for de fleste nybagte mødre. Hvor, hvordan, hvor ofte og hvor meget? Den korte tid vi tilbringer på hospitalet efter fødslen, får vi hjælp og rådgivning fra ammekyndige jordemødre. Men det er ofte ikke nok. Vi har stadig mange spørgsmål og meget usikkerhed i forhold til amning, når vi tager hjem fra hospitalet.

Måske det bliver lidt nemmere fremover? Sidste efterår skete der nemlig noget, som har fået betydning for mange danske jordemødres måde at formidle deres ammeviden på. Den sydafrikanske læge Nils Bergman gæstede Danmark og talte om amning og ammeanbefalinger. Det han sagde var på en gang vildt spændende og nyt, men samtidig også noget vi allerede vidste. Hans pointe var et opgør med de ammeanbefalinger, der opfordrer kvinder til at amme hver 3-4 time. Ifølge Bergman skal nyfødte ammes, så snart de viser tegn på sult eller suttelyst, hvilket ofte vil betyde amning med intervaller på helt ned til 1-2 timer. Egentligt er der i Danmark ikke noget nyt i Bergmans anbefalinger, for også Sundhedsstyrelsen anbefaler nemlig, at nyfødte børn ammes efter behov og minimum 6-8 gange i døgnet. Dette er bare desværre af mange blevet misforstået som, at anbefalingen var at amme hver 3-4 time. Måske skyldes det vores generations behov for at kunne sætte ting i system og orden? Vi er måske blevet så vant til at lade os styre og guide, at modet - til at mærke efter og stole på vores egne evner til at vide, hvad der er det bedste for netop os og vores børn - svækkes.

Bergman anbefaler nybagte mødre at overgive sig til ammeriet. I starten skal barnet lægges hyppigt til, være tæt ved sin mor, selv styre hyppighed og varighed. Et barn, der vil spise med intervaller på 1-2 timer, er helt normalt, og det er moderen også. Det er ikke et tegn på at barnet ikke får nok. En babymave kan nemlig i starten ikke rumme mere end omkring 20 ml. og bliver derfor også hurtigt tom. Babyens blodsukker vil derefter begynde at falde og ja, så er det altså tid til næste måltid.

Babyer er ikke ens og kan ikke forventes at passe ind i et standard system. Der er jo som regel ikke meget rytme eller regelmæssighed i starten, det ved enhver mor. Derfor bliver vi nødt til selv at tage ansvar. Turde se, turde føle, turde vurdere vores barn. Vi skal være villige til at overgive os til et par måneder, hvor baby fylder meget. Acceptere at amningerne tager tid. Den gode start er nemlig en investering i fremtiden.

Moderliv

Psst: Hvis du vil vide mere om amning så læs med på Moderliv.dk. Midt i Juni kommer vores nye store ammetema på.



torsdag den 23. maj 2013

VIND skøndhedsbogen Yummy Mummy af Charlotte Torpegaard

KONKURRENCE

Jubiii... Så har du igen mulighed for at deltage i en skøn lille konkurrence.
Denne gang udlodder vi 2 stk signerede eksemplarer af bogen Yummy Mummy af Charlotte Torpegaard. Det eneste du skal gøre er at dele og like indlægget om konkurrencen her på Facebook.

 
Charlotte Torpegaard, der bl.a er modeekspert, beautyblogger og foredragsholder tager i bogen udgangspunkt i sin store viden indenfor mode og skøndhed og med baggrund i sin nylige graviditet, har hun på fineste vis skrevet en bog med skønne tips og ideer til krops-og skønhedspleje i tiden før, under og efter graviditeten.





MEN døm endenlig ikke bogen ude, hvis du ikke har en lille baby ved din side... eller én på vej! Der er nemlig også masser af tips at hente, hvis du døjer med pigmentforandringer (en af de største skønhedsudfordringer lige nu), er mere træt end godt er (hvem er ikke det), gerne vil vide, hvordan du holder din barm stram og din talje slank  og i det hele taget interesserer dig for, hvad der er i dine skønhedsprodukter.

Psst! Få et gratis kapitel af bogen Yummy Mummy tilsendt i din mail bakke idag! Besøg Charlottes blog ilovebeauty.dk eller gå direkte til Yummy Mummy

Vinderne bliver fundet næste fredag d. 31 maj og annonceret her på bloggen.

Af Lotte

torsdag den 16. maj 2013

My new red pants!!!

Uha, de er altså rigtig fine! De nye hindbærrøde melerede relax bukser fra Isabella Oliver, som vi netop har fået i butikken. Brug dem med flade sandaler eller høje hæle. De er super soft og ret cool, hvis I spørger os ...


 
... og det synes den engelske style expert, journalist og forfatter til style biografien
"Kate Moss:Style Icon" Angela Buttolph også
 
 
42-årige Angela Buttolph er gravid for første gang, og har style blogget for bl.a. mærket Isabella Oliver under hendes graviditet. Hun nævner bl.a Isabella Olivers skønne røde bukser og deres kropsnærer kjoler (med rynke detaljer, som bla. købes her ), som nogle af favoritterne i hendes gravide klædeskab.
 
 
 
Style fx. bukserne med en sweat eller t-shirt og en uformel blazer over.
 
 
Af Lotte
 
 
 

tirsdag den 7. maj 2013

Støt gravide kvinder i Etiopien på Mors Dag

 
Måske du i år hellere skulle sende din mor et smukt postkort på Mors Dag  end en buket blomster, som er væk ugen efter?
 
Årets postkort med motivet af en etiopisk kvinde og hendes lille baby. 
 
RED EN MORS LIV PÅ MORS DAG!
 
Dette er overskriften på Maternity Worldwides  Mors Dag kampagne 2013.
Og det er super nemt at hjælpe til! Ved at købe årets postkort, som iøvrigt sendes direkte til den du holder af, støtter du op om organisationen MWW og arbejdet med at bekæmpe mødredødeligheden i Etiopien. Postkortet koster 200,- kr + forsendelse og pengene går ubeskåret til arbejdet.
 
Gå ind på linket her og støt op om den gode sag allerede nu!
I samarbejde med Maternity Worldwide sælger vi ligeledes postkortene i butikken på Østerbro.
 
 
Af Lotte
 
 
 
 
 

torsdag den 2. maj 2013

Skøn ammebluse

Denne skønne lysegrå ammebluse har vi fået i butikken. Den er fra Seraphine og kan bruges både under graviditeten og bagefter, hvor man bare knapper ned i siden. Kvaliteten er en dejlig super bambus viscose og prisen er 599,-



Dannii Minogue i ammeblusen fra Seraphine





Af Lotte



onsdag den 1. maj 2013

Månedens mor i maj

Månedens mor er...
 

Mit navn er Lilou - jeg er gift med jordens dejligste mand og sammen har vi to fantastiske unger på 3 & 4 år.

Det bedste ved at være gravid – og det værste?

Det bedste ved at være gravid første gang var helt klart, den syrede oplevelse det var, at mærke liv indeni – det kan ikke rigtig beskrives, men skal opleves!

Og så naturligvis forventningens glæde – både første og anden gang – helt crazy at skulle møde et nyt lille menneske for første gang og være så privilligeret at få lov at kalde sig forældre til et lille mirakel, man selv har været med til at skabe.

Det værste….. hmmmm….. Den største udfordring, vil jeg hellere formulere det: - - at miste kontrollen – både over krop og nogle gange sind – men når jeg tænker tilbage har det egentlig også været den største gave – at lære at kunne give slip og acceptere, at fra nu af, vil jeg til enhver tid sætte mine børn før alt andet.

Hvad er det bedste tip, du har fået om graviditet og det at blive mor?

”Hvad der virker for dig – er det rigtige at gøre” både under graviditeten – men også som nybagt mor, hvor man har 1000 spørgsmål til proffessoren dagligt! Specielt når det er første gang. Faktisk bruger jeg det stadigvæk, som en reminder, når jeg bliver i tvivl om hvorvidt min opdragelse af mine børn, er i tråd med hvad”man” skal & burde….. jeg hader i øvrigt ordet burde – og mener ikke man ”skal”eller ”bør” noget – blot være hvor man er og være med dét man er i…. Giver det mening?

Din yndlings beklædningsdel som gravid/ammende ?

JEANS! Was and still is! Jeg synes, det var fantastisk at jeg som gravid – under hele forløbet og begge gange – kunne bibeholde holde min Jeans & T-shirt stil.

Faktisk investerede jeg i flere par af mærket J Brand & Queen Mum. Helt helt uundværlige – sammen med BOOB’s amme T-shirts & bluser naturligvis.

Beskriv en god søndag?

En god søndag, starter altid uden noget planlagt. Vi sover til vi vågner – bliver vækket af børnene – og alt får lov at foregå i det tempo vi hver især ønsker og har brug for.
Uanmeldte besøg af dejlige venner, impulsive roadtrip eller bål og snobrød i haven, kan på ingen tid gøre en god søndag til fuldstændig fantastisk søndag.
Det sker temmelig tit J

 Hvad er dit yndlingssted for børn – og hvorfor?

Udenfor – og specielt ved havet.
Vi er så heldige at bo tæt på vandet – og måske fordi jeg selv er en vandhund og har været draget af havet siden jeg var helt lille, så tilbringer vi meget tid på stranden – hele året rundt.
Børnene elsker det! Vi skal nødvendigvis ikke lave noget, men finder altid på noget nyt – om det er at samle sten, løbe & lege, sidde og kigge på både osv – det bliver aldrig kedeligt.

Når vi er der – er det tydeligt at vi alle har det godt og nyder at være i naturen og i den friske luft.

Har du et tip, du vil give videre til andre mødre/kommende mødre?

LIVE - LOVE - LAUGH – når du prøver at blive gravid, når du er gravid - og når du er blevet mor.
Dine børn vil ikke altid gøre hvad du siger – men de gør, hvad du gør.

 

tirsdag den 12. marts 2013

Ugens gravide look

Denne uges look er den cool soft mint grønne t-shirt m. rock'et guitar print fra franske 1et1font3 (499,-) sat til et par blå gravid jeans fra Queen Mum (699,-)  og en blå cashmere cardiganfra Lollys Laundry (1200,-). Brug sættet med hæl (fx. grå  Ganni pumps, 999,-) eller én af forårets mange støvletter.



 
Af Lotte

mandag den 26. november 2012

Nye pusletasker hos enula 9

I denne måned kunne vi byde velkommen til et spændende nyt dansk brand her i butikken. 
Ida Ising producerer pusletasker med fokus på dit barns komfort og hygiejne, på funtionalitet og fedt design i høj kvalitet. Materialemæssigt er tasken ren luksus med fx. kernelæder, træknapper, Øko-tex og Liberty tekstiler – heri blandt bomulden ”Tv Ted”, udvalgt til Liberty London af Meera Sleight – som blandt andet har designet print for Lanvin, Chloe og Aquascutum.


Pusletaske, canvas m Liberty indtræk. pris 1699,- kr

Komfort og hygiejne i højsædet
Et stort plus ved denne taske er, at den er udstyret med en god tyk puslemadras, som gør det muligt nemt og bekvemt at skifte sit barn uden andet udstyr til rådighed og uden, at ens barn behøver at gå på kompromis med komforten eller hygiejnen, om det så er på flytoilettet, på græsset i parken, i bilen eller andre steder. Hele tasken og lagenet (på madassen) kan desuden vaskes og madrassen let afsprittes. 

Pusletaske, denim med Liberty indtræk. Pris 1499,- kr

Tasken har 4 store indvendige lommer med masser af plads til bleer, ekstra tøj, vådservietter, osv. Ligeledes er der en udvendig lomme med lynlås til nøgler, penge, mobil, mm. Til pusletasken følger også et stofnet i samme materiale, som skåner tasken i regn, sne og slud i de kolde måneder.

Det er oplagt at købe en Ida Ising pusletaske, hvis du stadig ønsker at bruge din normale håndtaske til dine egne sager. Så er pusletasken nem at have liggende under barnevognen.

Hvem er Ida Ising?
Designeren Ida Marie Ising Bagger fik ideen til taskerne, da hun selv i 2007 fik en lignende pusletaske forærende af sin svigermor (inspireret af 70érnes pusletasker). Processen startede og pusletaskerne blev udviklet sideløbende med at Ida Ising arbejdede hos Unique Models som agent for stylister og makeup artister. I 2012 blev de skønne tasker er en realitet, og skal nok blive et stort hit blandt nybagte forældre.





Af Lotte

fredag den 9. november 2012

Månedens mor i november




Pernille Rosenbak, 37 år, på barsel fra job som art director på magasinet Gravid. Jeg bor på Østerbro med min mand Jeppe og vores to børn Alberte, 6 år og Oskar, 4 mdr.

Det bedste ved at være gravid – og det værste?
Begge mine graviditeter har været meget ønskede og helt ukomplicerede. Så noget af det bedste har helt klart været den lykkelige tilstand, jeg gik rundt i, og den spændende udvikling der jo sker, både fysisk og mentalt. Skulle noget nævnes som “det værste”, må det være den kvalme, der fulgte med, de første måneder jeg ventede Oskar…men det er jo heldigvis hurtigt glemt. 

Hvad er det bedste tip, du har fået om graviditet og det at blive mor?
I forbindelse med graviditeten må det bedste råd være saltlakrids mod kvalmen. Og så var jeg meget begejstret for MamaProfylax metoden, som var den form for fødselsforberedelse, jeg nåede at snuse til. Jeg synes helt klart, teknikkerne hjalp mig under fødslen. (Mamaprofylax.dk)
Mht til det at blive mor, må det bedste råd nok være det, man hører alle mødre siger: “Nyd det – det går så hurtigt”.
For tid bliver virkelig pludselig et diffust begreb. Nu er Alberte lige startet I skole, det er bare gået så stærkt og før jeg ved af det, er det jo Oskars tur. Det får mig til at nyde hverdagen mere og forsøge at være nærværende.

Din yndlings beklædningsdel som gravid/ammende ?
Helt klart min badekåbe i fleece fra Karmameju. Den er uvurderlig!
Den er pæn, samtidig med at den er blød og lun og fantastisk at have, når man skal op om natten, ud af badet eller trisser rundt om søndagen.  Jeg har virkelig tilbragt mange timer i den. Nu har Alberte fået en magen til, som hun elsker lige så højt.
Jeg har også været meget glad for basistoppe fra Mamalicious, som jeg stadig bruger, nu hvor jeg ammer.

Beskriv en god søndag?
At vågne op med begge børn imellem os i sengen. Tilbringe formiddagen i nattøj, mens vi spiser “luksusmorgenmad” (og det indebærer mange forskellige lækkerier). Om sommeren elsker jeg at pakke Niholaen med tæpper og madpakke og bare køre rundt på må og få i byen og opdage nye steder.
På denne årstid indebærer en hyggelig søndag ofte besøg af gode venner eller legekammerater og hyggelige sysler herhjemme, med stearinlys tændt. 

Hvad er dit yndlingssted for børn – og hvorfor?
I naturen. Alberte har gået i udflytterbørnehave og jeg kan se, hvor fantastisk det har været for hende, at opleve årstiderne, udelivet og alt det indebærer mange timer hver dag.

Har du et tip du vil give videre til andre mødre/kommende mødre?
Det må være ikke at bekymre sig for meget. Jeg oplever helt klart her anden gang, hvor meget lettere det hele er, fordi vi er mere afslappede. Det føler jeg også Oskar fornemmer.
Og husk at skrive de vigtige/sjove ting ned undervejs, som fx første ord og andre små milepæle…det ville jeg ønske jeg havde gjort.

torsdag den 8. november 2012

Min mor af Annamette Fuhrmann

 ”Ved du hvad din mor gør som det første om morgenen? Ved du hvilke tanker hun gjorde sig den dag hun fandt ud af at hun var gravid med dig? Ved du hvad hun inderst inde håber for dig?”

Sådan lyder nogle af spørgsmålene i Annamette Fuhrmanns bog Min Mor, som netop er blevet genoptrykt. Bogen fra mor til datter, og indeholder 1000 spørgsmål, som moren svarer på og som i udfyldt stand bliver et værdifuldt familiedokument, hvor du bliver klogere på din mor og det liv hun har levet.

Køb bogen i enula 9


Annamette  fortæller om bogen...

"Det spørgsmål de fleste stiller mig er hvorfor jeg har skrevet bogen? Og hvorfor jeg har det, er nok mere en tilfældighed end at jeg gik og overvejede det længe. Men helt konkret stod jeg en dag og rodede i min mors tørklædeskuffe derhjemme. Og mens jeg trak det ene op efter det andet kom jeg til at tænke på, hvor hun mon havde haft dem på henne? De fleste af min mors tørklæder er ældre end mig, og jeg syntes pludseligt at der var så meget historie om min mor, som jeg ikke anede noget om. Alt det liv hun havde levet før mig, var jo rigtigt interessant at dykke ned i, og jeg var selv nået til det punkt, hvor jeg måske var blevet voksen nok til at indse, at min mor også var et menneske, og ikke bare min mor. At hun måske var skide træt af at jeg altid smed mit tøj over det hele, når jeg var hjemme på besøg. At hun måske gik og dagdrømte ligeså meget som mig. At hun måske havde haft en vildere fortid end den jeg kendte til.

Det var startskuddet. Og jeg gik i gang med at formulere de 1000 spørgsmål, som jeg syntes bogen krævede for at komme langt nok omkring.
Jeg har brugt min egen mor, som målestok for, hvad der føltes relevant at svare på og hvor grænsen gik i forhold til det der er privat. På den måde fik vi mange snakke om hendes liv, som det var dengang og hendes liv, før jeg blev født, men også om hende tanker og holdninger i det liv hun lever nu. Hverdagen.

Fx fandt jeg ud af at hun var vildt forelsket i en amerikansk racerkører, mens hun boede i San Francisco i 1970. Hun boede derovre hos sin onkel i et år, og havde det ikke været fordi han havde sendt hende hjem, for at tænke lidt over om hun virkelig gerne VILLE bo derovre permanent, så var det ikke sikkert at jeg var vokset op i Vejle. I Jylland. Langt væk fra det eksotiske Californien.

Den historie er bare en af mange, som jeg har grinet af og smilet af og funderet over, og derfor er jeg simpelthen så glad for at bogen igen er udkommet, så mange flere mødre og døtre kan dele de historier med hinanden"


Annamette Fuhrmann er 38 år og mor til Kasper på 5 år og Jeppe på 3 år. Hun er journalist, foredragsholder og forfatter til bl.a Min Mor og Længsler & Leverpostej – en memoir om det liv man lever i et ægteskab med to små børn. Hun blogger på www.fuhrmannfordig.blogspot.com og på www.altomdig.blogspot.com.