torsdag den 6. september 2012

Forleden dag... en tanke af Julia Lahme


Blogger, forfatter, kursus- og foredragsholder, selvstændig... og mor, Julia Lahme har sendt os en lille tanke til vores blog.

"Forleden dag gik det op for mig, at jeg snart har været mor i fem år. Det er ikke bare Elias, der fejrer fødselsdag, men mig, der har jubilæum. Det har været de fem vildeste år i mit liv, men samtidig var det, det at blive mor, der lukkede op for alt det allerbedste. Det at se sig selv i et nyt lys, det at tage ansvar for andre, det at skulle forstå behov, og ikke mindst: Det at lære et lille menneske at opdage verden, har gjort mig til en bedre udgave af mig selv. Det har også givet mig stor respekt for alle der gør det samme, og ikke mindst, for at tiden går så hurtigt, at det vigtigste hverken er vitaminpiller eller at sætte grænser, men at holde fast i lykken. Inden man ser sig om er der gået ti år mere, og ungerne kører på knallert! Det er en gave at få lov til at blive forældre, en særlig præmie, og man har bare at være ydmyg overfor opgaven, og den lykke det er. Jeg har engang læst en selvbiografi af den amerikanske komiker Tina Fey, som har sagt det klogeste om at blive mor:
The days are long, but the years are short.
Smukkere bliver det ikke."




Julia Lahme har bl.a skrevet bogen "Hvor lagde jeg babyen? Afsløringer fra en nybagt mor", som også kan købes i enula 9. Du kan læse mere om Julia og følge hende på hendes blog her

Af Lotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar