onsdag den 1. maj 2013

Månedens mor i maj

Månedens mor er...
 

Mit navn er Lilou - jeg er gift med jordens dejligste mand og sammen har vi to fantastiske unger på 3 & 4 år.

Det bedste ved at være gravid – og det værste?

Det bedste ved at være gravid første gang var helt klart, den syrede oplevelse det var, at mærke liv indeni – det kan ikke rigtig beskrives, men skal opleves!

Og så naturligvis forventningens glæde – både første og anden gang – helt crazy at skulle møde et nyt lille menneske for første gang og være så privilligeret at få lov at kalde sig forældre til et lille mirakel, man selv har været med til at skabe.

Det værste….. hmmmm….. Den største udfordring, vil jeg hellere formulere det: - - at miste kontrollen – både over krop og nogle gange sind – men når jeg tænker tilbage har det egentlig også været den største gave – at lære at kunne give slip og acceptere, at fra nu af, vil jeg til enhver tid sætte mine børn før alt andet.

Hvad er det bedste tip, du har fået om graviditet og det at blive mor?

”Hvad der virker for dig – er det rigtige at gøre” både under graviditeten – men også som nybagt mor, hvor man har 1000 spørgsmål til proffessoren dagligt! Specielt når det er første gang. Faktisk bruger jeg det stadigvæk, som en reminder, når jeg bliver i tvivl om hvorvidt min opdragelse af mine børn, er i tråd med hvad”man” skal & burde….. jeg hader i øvrigt ordet burde – og mener ikke man ”skal”eller ”bør” noget – blot være hvor man er og være med dét man er i…. Giver det mening?

Din yndlings beklædningsdel som gravid/ammende ?

JEANS! Was and still is! Jeg synes, det var fantastisk at jeg som gravid – under hele forløbet og begge gange – kunne bibeholde holde min Jeans & T-shirt stil.

Faktisk investerede jeg i flere par af mærket J Brand & Queen Mum. Helt helt uundværlige – sammen med BOOB’s amme T-shirts & bluser naturligvis.

Beskriv en god søndag?

En god søndag, starter altid uden noget planlagt. Vi sover til vi vågner – bliver vækket af børnene – og alt får lov at foregå i det tempo vi hver især ønsker og har brug for.
Uanmeldte besøg af dejlige venner, impulsive roadtrip eller bål og snobrød i haven, kan på ingen tid gøre en god søndag til fuldstændig fantastisk søndag.
Det sker temmelig tit J

 Hvad er dit yndlingssted for børn – og hvorfor?

Udenfor – og specielt ved havet.
Vi er så heldige at bo tæt på vandet – og måske fordi jeg selv er en vandhund og har været draget af havet siden jeg var helt lille, så tilbringer vi meget tid på stranden – hele året rundt.
Børnene elsker det! Vi skal nødvendigvis ikke lave noget, men finder altid på noget nyt – om det er at samle sten, løbe & lege, sidde og kigge på både osv – det bliver aldrig kedeligt.

Når vi er der – er det tydeligt at vi alle har det godt og nyder at være i naturen og i den friske luft.

Har du et tip, du vil give videre til andre mødre/kommende mødre?

LIVE - LOVE - LAUGH – når du prøver at blive gravid, når du er gravid - og når du er blevet mor.
Dine børn vil ikke altid gøre hvad du siger – men de gør, hvad du gør.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar