onsdag den 29. februar 2012

Ganni bukser

Jeg er vild med disse bukser fra Ganni, og bliver i forårshumør af den friske farve. De er gode til fest med et par høje hæle og en sort top, og de er samtidig gode til hverdag med støvler og en sweater (under sweater mamalicious top, som er uundværlig og kan købes her)


tirsdag den 28. februar 2012

Ahhh... fine nye varer i butikken

Så sker det endelig! Nye fine varer har fundet deres vej til hylderne i butikken... og der kommer meget mere! Det er altid skønt (og spændende) at se hvad der dukker op af de nyleverede kasser, for det er jo efterhånden et halv år siden jeg bestilte forår-sommer kollektionerne.
Her er lidt stemningsbilleder fra butikken... Håber I nyder dem lige så meget som vi gør!





Af Lotte




mandag den 27. februar 2012

Ferieberetning

Vi har haft en fantastisk tur til Egypten, det kan klart anbefales, specielt til børnfamiler. Vi rejste med Atlantis rejser, fløj med SAS, og boede på Hyatt Regency Sharm el Sheick. Hotellet var super lækkert, og var suverænt placeret på stranden som både havde eget koralrev og ryddet strand så børn selv kunne gå ud.
Billede 1: leg med grand fætter på stranden. Billede 2: Vores koralrev Billede 3: morgenmad på hotellet


Hotellet havde en super morgenmadsrestaurant som var inkluderet, hvor kokke lavede alt hjertet kunne begære. Masser af frisk frugt og juice, æg, pandekager, croissanter, og helt indtil kl 1030. Derudover havde de en suveræn thai restaurant som vi var nødt til at besøge 2 gange. Vi var kun inde i byen 2 gange, det er meget turistet, og gadesælgerne er meget overfusende hvilket ikke er så rart. Men vi fandt to gode restauranter som er anbefalingsværdige. Den ene hedder little buddha og lavede det mest fantastisk sushi til meget rimelige priser, og man fik en malebog og farver (billede 1). Den anden hed pomodoro og var en italiensk restaurant men virkelig lækker mad (billede 2), der ligges puslespil mens der ventes på maden.


Jeg kan klart anbefale Sharm el sheick hvis man vil slappe af og bare nyde solen og havet. Vejret kan være lidt uforudsigeligt i januar så man skal nok vente til midt februar. Vi havde sol og 25 grader hver dag, men ugen inden vi kom havde der været mange skyer og blæst.

Af Anne Sophie


fredag den 24. februar 2012

Ynglingsjeans

Disse jeans er de mest fantastiske jeans. De sidder super pænt, er bløde men har alligevel god form, og så kan man sagtens bruge dem efter man har født. Jeg købte faktisk mine i august, to måneder inden jeg blev gravid fordi de er SÅ pæne. Rå grå/sort farve, lynlås forneden, og elastik op over maven som er meget diskret. Man kan faktisk ikke se at det er gravid jeans. Her er de in action på kærestetur i malmø inden jeg blev gravid.

Og her er de i 21. uge sammen med en smuk silke kokoon top vi netop har fået i butikken.


De kan købes i webshoppen her
Af Anne Sophie

onsdag den 22. februar 2012

Ganni kjoler

To fine kjoler fra Ganni (som blev flittig brugt i Egypten) som vi nu har i butikken. Koster begge 799 kroner og jeg kan være i dem hele graviditeten da der er masser af plads i dem. De er super behagelige og nemme at smide over et par leggings eller jeans men en cardigan. De kan også bruges efter fødselen.



mandag den 20. februar 2012

Kuffert til en 2.5 årig

Så er vi tilbage fra sol og varme, en skøn tur som jeg nok skal skrive detaljeret om i løbet af ugen. Her er Elmas kuffert, vi havde det hele i håndbaggagen da det ikke fylder så meget (puslespillene var ikke i kassen men i en pose).

Alle tusser og malebøger, klistermæker og skabeloner var nye så de var ekstra spændende da hun så dem på flyet. Derudover havde vi juice, smoothie og vingummier med hvis der skulle komme propper i ørene eller lignende. Det hele er købt i banditten på Østerbrogade og Pif paf puf på Nordre Frihavnsgade bortset fra Lotte-bøgerne som er fra boghandleren.

Af Anne Sophie

fredag den 17. februar 2012

Hyldest til mor...


Dejligt at messer også kan byde på kunst. På CPH Kids messen i sidste weekend, blev jeg modtaget af skønne illustrationer og kreationer. En af dem jeg faldt over var nedenstående med 5 breve...



Og ét af dem var til... MOR...




...x's til min mor fra mig.


Af Lotte

torsdag den 16. februar 2012

God barselsgave



Denne skønne kanin fra PEPPA er lavet håndlavet Fair-Trade produkt, og er produceret udelukkende af naturmaterialer. 

Den er fremstillet af 100% bomuld - og den har 100% uld indvendig. Uld har nemt ved at absorberer dufte og kaninen bliver derfor hurtigt en velkendt og tryg ven i babyen og senere barnet hverdag. 

Tino kan vaskes ved 40 grader, og koster 149 kroner.


Af Anne Sophie



onsdag den 15. februar 2012

Se, et strikket hus!!!

Skønne Lucky Boy Sunday som strikker skønne bamser, nøgleringe, puder, plaider....og huse, havde en fin stand på CPH Kids messen! Hvem har ikke altid ønsket sig et hus i baby alpaca?


Jeg har et fint lille udvalg af deres skønne striksager i butikken, men desværre ikke huset.


Af Lotte



tirsdag den 14. februar 2012

7 gode råd til at øge mælkproduktionen

For mange ammende mødre er det skuffende ikke at have mælk nok. Her er et par simple råd som kan hjælpe med at få mælkeproduktionen sat op.

1.
En lang weekend i sengen med baby hjælper med at øge produktionen. Tag en lækker pyjamas på og 
gør dig komfortabel i sengen med baby i to til tre dage. Med intet til at distrahere dig, og evnen til at lægge sig ned og gøre ingenting.

 2.
Amme-te, eller bare te fyldt med anis, fennikel og kommen, har hjulpet mange kvinder med at få mere mælk.



3.
Det kan virke kedeligt, men jo mere din baby spiser, jo mere mælk skal kroppen producere selvom baby kun beder om mad hver tre time, så prøv at tilbyd mælk hver anden time i et par dage - det hårde arbejde betaler sig!

 4.
Et andet tip er at pumpe ud umiddelbart efter amning. Ved at pumpe umiddelbart efter en amning, kan kroppen blive narret til at tro, at barnet stadig spiser, så den skal til at producere mere.


 5.
En svær ting at forslå, men at sove mere kan rent faktisk bidrage til at øge din produktion. Men at få otte-timers nattesøvn er sjældent muligt, men små lure her og der - især mens barnet sover - kan give kroppen tid til at forny sig og arbejde mere effektivt.


 6.
Vores kroppe er primært lavet af vand, så det er ikke underligt at vand kan hjælpe. Bare det at drikke et stort glas vand umiddelbart før en amning kan hjælpe med at føle mere fylde i brysterne.

 7.
Havregryn kan gøre mere end blot sænke kolesterol. De har længe været kendt for at øge mælke produktionen. Så bare det at spise en skål havregryn hver dag kan være alt du har brug for.





fredag den 10. februar 2012

Månedens mor






Kort om dig.:
Louise, journalist, 30 år, gift og mor til Paven på snart 11 måneder. Blogger på www.guldlog.dk

Det bedste ved at være gravid –og det værste?

Det bedste var at mærke liv og små spark derinde og den voksende bevidsthed om at blive en del af noget større. Samtidig var det syret at se sin krop forandre sig så meget. Desuden var det utrolig dejligt at sidde med hænderne på maven sammen med kæresten og forestille sig, hvordan det lille spirende liv mon ville blive. Downside: Ud over de klassiske graviditets gener som kvalme, humørsvingninger og løbske hormoner havde jeg faktisk en del mystiske komplikationer undervejs. Jeg havde fx små konstante blødninger helt frem til min 5. måned og jeg blev to gange indlagt med en blokeret blære, der tilsyneladende var på overarbejde. Især de mystiske blødninger, gav anledning til en masse bekymring og ekstra undersøgelser. Jeg fik sågar en enkelt gang at vide, at jeg var i gang med at akut abortere. Det var jeg heldigvis ikke, og både min lille pige og jeg fejlede ingenting. Men det var naturligvis med til at gøre graviditeten turbulent og retrospektivt set betød det, at jeg nok først rigtig begyndte at NYDE graviditeten, da jeg var omkring 6. måneder henne.

På en sidenote var ventetiden til sidst helt ulidelig. Tror aldrig jeg har været så utålmodig i mit liv. Jeg var SÅ klar, da jeg endelig skulle føde!

Hvad er det bedste tip, du har fået om graviditet og det at blive mor?

Uha, måske klassikeren om, at man er nødt til at indordne sig og acceptere, at man ikke længere kan planlægge sine dage:) Alt vendes jo på hovedet, især efter de er ankommet. Hele ens liv forandres og prioriteterne omlægges ganske naturligt og ret hurtigt!

Din ynglings beklædningsdel som gravid?

Det var faktisk to kjoler - den ene købt hos jer hos Enula9. Det var en stramtsiddende stribet langærmet kjole fra Ganni, der vist ikke en gang var en graviditetskjole. Men da den havde streetch, kunne jeg bruge den gennem hele graviditeten og bruger den stadig i dag 11 måneder efter. Den kunne nemt styles med jakker og veste over og jeg var generelt ikke så glad for bukser og linninger hen over maven. Den anden kjole havde helt samme facon som den fra Ganni, og var i ren uld købt i COS. Grundet hormonerne kunne
jeg ikke holder andet ud end bomuld og uld. Alt syntetisk kradsede og irriterede helt abnormt, haha….

Beskriv en god søndag?

God tid - først og fremmest. Når hjemmet pludselig er fyldt med de små guldklumper, bliver alting hurtigt logistik og praktik. En perfekt søndag er defor gerne en kombination af oceaner af tid, lang morgenmad, varm kaffe, en udsovet baby og en lang tur i skoven:-)

Hvad er dit ynglingssted for børn – og hvorfor?

Generelt, når ungerne bliver lidt større, er det altid et hit at være sammen med andre børn. Men ellers fristes jeg til at sige fremmede himmelstrøg med hele familien. Vi har haft stor succes med at rejse med vores datter, første gang til Thailand, da hun var 5 måneder. Vi var væk i 5 uger og det kan kun anbefales. Alle har mere ro og tid til hinanden og man kommer som familie hinanden ved på en helt anden måde, fordi hverdagens postyr og pligter skubbes i baggrunden. Vi er i hvert fald slet ikke færdige med at rejse endnu!!

Har du et tip du vil give videre til andre mødre/kommende mødre?

Det bedste tip jeg har, er at nyde det! Den første tid går så stærkt, og pludselig er de store og gider ikke længere sidde og nusse og kysse:) I stedet for at stresse over om alting nu nåes, så gear ned, nyd de små glimt af lykke i hverdagen og lad opvasken vente og rodet vokse. Det er kun en kort periode, at man har den unikke mulighed, som det er, at gå hjemme med sit barn og se dem udvikle sig og vokse dag for dag. Det er på alle tænkelige måder en gave!

onsdag den 8. februar 2012

Vind en dejlig gave...

Det er tid til lidt forkælelse og lidt give-away!

Deltag i enula9's konkurrence og vind en fin gaveæske fra økologiske erbaviva. Vi skrev om erbaviva for 2 dage siden, og nu kan du altså helt kvit og frit være heldig at få fingrene i en gaveæske til en værdi af ca. 500,- kr. Æsken indeholder 3 af deres lækre økologiske produkter; en Stretchmark creme, en BackRub oil og en anti-kvalme lip balm.

Og det eneste du skal gøre er, at "like" enula 9 på facebook og så huske at skrive en lille kommentar til konkurrenceopslaget. Pøj pøj!!
Vinderen bliver udtrukket d. 1 marts og får direkte besked.



Af Lotte

Egypten og økologisk solcreme til baby

Lige om lidt er jeg her:


Egypten, sol og sommer er lige hvad min blege krop trænger til. Jeg skal nok skrive en lille rejsebeskrivelse derfra mht aktiviteter for børn, og gravide.

Her er et par ting fra butikken som jeg kan ikke undvære på turen.

Erbaviva har lavet en fantastisk solcreme i faktor 15. 100% naturlig, og utrolig lækker både til børn og voksne. Den dufter skønt og trænger hurtigt ind i huden. 175 kroner


Lækker blød kjole fra Ganni 799 kroner


Bløde sorte bukser som både er behagelige at have på, og pæne med en kjole over. 399 kroner

Af Anne Sophie

tirsdag den 7. februar 2012

Luksus økologi til kroppen...



erbaviva er navnet på den økologiske luksus kropsplejeserie som enula 9, som de første i Danmark for snart 7 år siden, hentede hjem fra Californien.

Robin Brown og Anna Cirronis etablerede erbaviva i 1996, da de ønskede at tilbyde gravide kvinder og deres børn eksklusiv men naturlig og økologisk kropspleje helt uden kemiske tilsætningsstoffer og kunstige dufte.



Erbavivas første succesfulde produkt var den helt unikke og ultra milde Baby Washbag - en lille fin ubleget bomulds pose (lille vaskeklud), fyldt med fint knust økologisk havre, økologisk mælkepulver og økologisk lavendel blomster... helt uden sæbe. Den ultimative forkælelse til den lille babykrop!
Kort efter succeen, lancerede de en komplet serie af urtebaserede babypleje produkter herunder en ekstra mild baby sæbe og økologisk baby olie. 



Den lækre gravid-linie kom efterfølgende på markedet og har fået mange tilhængere verden over. Serien omfatter alt hvad en vordende mor kan ønske sig af økologisk og naturlig kropspleje til de 9 måneder. Velduftende strækmærkeolie, anti-kvalme læbepomade, blødgørende fodbalsam, afspændende rygmassage olie og mere til.

I dag tilbyder erbaviva en bred vifte af eksklusive økologiske plejeprodukter til hele familien, så som lotions, room&body sprays, essentielle olier og deres meget populære økologiske deodoranter ... både til mand og kvinde.


For erbaviva er økologi en levemåde. De reklamerer kun med ordet  "Organic" på forsiden af produktet, hvis produktet indeholder mindst 99% økologiske ingredienser.
erbaviva er stolte af at være en af de få certificerede hudpleje-producenter som bærer USDA Cerftified Organic Seal. Produkter med USDA mærket skal nemlig overholde samme økologiske krav, som fødevarer gennemgår.
Det betyder at erbavivas ingredienser, deres produktionsanlæg og hele produktionen skal opfylde de strenge National Organic Program standarder. Produkter med USDA mærket indeholder mindst 95% USDA certificerede økologiske ingredienser.

Du kan købe erbaviva i butikken på Østerbro eller i vores wepshop, hvor vi har et lille udvalg af linien til både gravide og børn.

Af Lotte

mandag den 6. februar 2012

Verdens bedste pusletaske

Jeg havde flere forskellige pusletasker til Elma, og de var ok men ikke lige så gode som Storksak! Jeg ELSKER denne pusletaske og glæder mig til at tage den i brug når den lille mand kommer til verden.




Af Anne Sophie

fredag den 3. februar 2012

Messe ræs...

Januar og februar står i indkøbets tegn hos enula 9. Mens udsalget stadig drøner derudaf og den nye sæsons varer så småt drysser ind i store brune kasser, er vi ude og kigge på nye farver, former og kvaliteter til efteråret 2012.
I sidste uge var vi på den skønne børnemesse Playtime i Paris, som byder på alskens fristelser til gravide, babyer og børnefamilier generelt.




I denne weekend står den på messe-ræs i København, for at se de spændende nye tiltag hos de danske designere. Her et view fra CPH Kids.

Af Lotte

torsdag den 2. februar 2012

Rytmik på APA

Jeg har været så glad for at gå på APA med min datter Elma. Både til fødselsforberedelse og specielt til rytmik. Vi startede allerede da Elma var 3 måneder og gik indtil hun blev et år. Det kan virkelig anbefales, det er super dygtige undervisere og et dejligt sted for børn at være.

Af Anne Sophie

onsdag den 1. februar 2012

Ammerum

Vidste du at der er skønne ammerum i både Zoo og Tivoli? I Tivoli er der endda også gratis bleer, mikroovn og små toiletter. Det går det lidt nemmere at tage på tur når man ved man kan sidde i varme og fred og ro.

Husk at årskort til begge steder virkelig kan betale sig hvis man kommer mere end 2 gange om året.


Af Anne Sophie