tirsdag den 7. februar 2012

Luksus økologi til kroppen...



erbaviva er navnet på den økologiske luksus kropsplejeserie som enula 9, som de første i Danmark for snart 7 år siden, hentede hjem fra Californien.

Robin Brown og Anna Cirronis etablerede erbaviva i 1996, da de ønskede at tilbyde gravide kvinder og deres børn eksklusiv men naturlig og økologisk kropspleje helt uden kemiske tilsætningsstoffer og kunstige dufte.



Erbavivas første succesfulde produkt var den helt unikke og ultra milde Baby Washbag - en lille fin ubleget bomulds pose (lille vaskeklud), fyldt med fint knust økologisk havre, økologisk mælkepulver og økologisk lavendel blomster... helt uden sæbe. Den ultimative forkælelse til den lille babykrop!
Kort efter succeen, lancerede de en komplet serie af urtebaserede babypleje produkter herunder en ekstra mild baby sæbe og økologisk baby olie. 



Den lækre gravid-linie kom efterfølgende på markedet og har fået mange tilhængere verden over. Serien omfatter alt hvad en vordende mor kan ønske sig af økologisk og naturlig kropspleje til de 9 måneder. Velduftende strækmærkeolie, anti-kvalme læbepomade, blødgørende fodbalsam, afspændende rygmassage olie og mere til.

I dag tilbyder erbaviva en bred vifte af eksklusive økologiske plejeprodukter til hele familien, så som lotions, room&body sprays, essentielle olier og deres meget populære økologiske deodoranter ... både til mand og kvinde.


For erbaviva er økologi en levemåde. De reklamerer kun med ordet  "Organic" på forsiden af produktet, hvis produktet indeholder mindst 99% økologiske ingredienser.
erbaviva er stolte af at være en af de få certificerede hudpleje-producenter som bærer USDA Cerftified Organic Seal. Produkter med USDA mærket skal nemlig overholde samme økologiske krav, som fødevarer gennemgår.
Det betyder at erbavivas ingredienser, deres produktionsanlæg og hele produktionen skal opfylde de strenge National Organic Program standarder. Produkter med USDA mærket indeholder mindst 95% USDA certificerede økologiske ingredienser.

Du kan købe erbaviva i butikken på Østerbro eller i vores wepshop, hvor vi har et lille udvalg af linien til både gravide og børn.

Af Lotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar