tirsdag den 3. april 2012

Ugens look...


Bliv påske fin i cobolt blå skinny jeans (550,- kr) og den fine nude farvede top med pailletærmer (1199,- kr)... og så selvfølgelig de klassiske Mrs.Halloway sko med lille hæl i navy blå.




af Lotte

mandag den 2. april 2012

Månedens mor Ann-Sophie

 
Kort om dig, civilstatus, m.m.:
Ann-Sophie, 24 år, studerende i kommunikation og erhvervsøkonomi på SDU, gift, mor til en skøn pige på 6 mdr, og partner i Petit Podium (www.petitpodium.dk) - Danmarks første blogplatform om børn, mor og mode.

Det bedste ved at være gravid –og det værste?
Friheden! Tiden til at dyrke hinanden, inden den lille ny kommer og vender op og ned på livet. Boblerne i maven. Redebyggeriet. At man kan spise anseelige mængder kage uden nogen løfter et øjenbryn. Det hensyn, man bliver vist. At man har den ultimative undskyldning for al hormonel harme, som ens arme husbond kan blive udsat for.

Det værste? Og her taler jeg som førstegangsmor; men først og fremmest ængsteligheden. At have noget at miste.. Usikkerheden ved at skulle præstere som på fuldstændigt uprøvede områder.
Af fysiske skavanker kan i flæng nævnes: Konstante opkastninger i fire måneder, ondt i ryggen, bækkenbundsløsning, strækmærker, at få karatehug i ribbene gentagende gange til man er helt øm indvendigt, og ikke at kunne trække vejret frit. Særligt sidstnævnte kommer gerne til udtryk i ens lidet charmerende prusten, man underholder ens omgivelser med... - men mest af alt at skulle acceptere, at kroppen ikke har energien til at opretholde ens normale tempo i hverdagen, selvom hverdagen stadig kræver det.

Hvad er det bedste tip, du har fået om graviditet og det at blive mor?
Foruden "køb en varmepude"? At fordelen ved, man bliver mere og mere fysisk belastet undervejs i graviditeten, er, at man gradvist vænner sig til at skulle tage hensyn til en anden end sig selv.

Din ynglings beklædningsdel som gravid?
Uha, der var et par stykker: En simpel beige trøje fra Topshop med de fineste kniplinger langs ærmerne (link: http://mitudtryk.dk/2011/05/03/its-all-in-the-detail/), en lilla viscose kjole med lav talje fra Vanessa Bruno Athé (link: http://mitudtryk.dk/2011/07/07/fall-into-fall/), Anthias modellen fra Stine Goya (link: http://mitudtryk.dk/2011/05/30/dagens-anthias/) og en draperet maxinederdel fra Helmut Lang i det bløøøøødeste jersey. (link: http://mitudtryk.dk/2011/05/19/stormfulde-laengder/

Beskriv en god søndag?
Brunch, babygrin & bobler

Hvad er dit ynglingssted for børn – og hvorfor?
Steder, hvor børn er ønskede. På et mere håndgribeligt plan, og med udgangspunkt i min datters alder, så elsker vi stierne langs Odense Å, der indbyder til lange gåture med barnevognen.. eller en spontan picnic.

Hvad er det bedste tip du kan give til andre kommende mødre?
Man skal passe mindst ligeså godt på sig selv, som man passer på sit barn.


fredag den 30. marts 2012

Poppy Rose

Vi har fået det skønne Poppy Rose i butikken. Cardiganer, bukser, dragte og huer strikket i prima bomuld. Så sødt og blødt!





Af Anne Sophie

torsdag den 29. marts 2012

Business as usual...?

Slacks & Co er et af de nyeste mærker i butikken og de leverer nogle rigtig gode business-looks til gravide kvinder, som stadig har brug for at være repræsentative i suits eller lign på arbejdet.


Sort blazer med utraditionel lukning, kr. 1899,-


 
Fine silke look skjorter kr. 850,-


Af Lotte

onsdag den 28. marts 2012

Skjorten man kan leve i

Jeg er total forelsket i denne skjorte, som er SÅ rar at have på, og genial både at være gravid i og amme i (knapperne kan knappes langt ned). Den er let og blød, og kan bruges både med jeans, leggings, strømpebukser og shorts.


Af Anne Sophie

tirsdag den 27. marts 2012

Ugens look

I denne uge har jeg valgt denne fine quiltede liberty jakke fra Poppy Rose (899,-kr), en stræk top (130,- kr) og dejlige bløde gråmelerede bukser med lommer(650,- kr) til at være ugens gravide look.



En fin lille forårs jakke!


Af Lotte

mandag den 26. marts 2012

Gæsterblogger: Silvia Wulff

Her er denne måneds gæsterblogger Silvia Wulff. Hun er den super seje kvinde bag det 100% økologiske babymad mærke Lovemade.


Skrælle, koge, mose…

Fiona hedder hun. Min første datter på tre-et-halvt. Og Sienna. Som netop er fyldt et år. De to som hver dag får mig til at grine og mit hjerte til at smelte.

Jeg blev mor for første gang for snart 4 år siden. Og hvem havde troet at jeg fra den dag trådte ind i en babyverden, hvor jeg også ville komme til at dedikere mit arbejdsliv.

For tiden kom hurtigt hvor Fiona skulle have mere end mælk. Jeg skulle selvfølgelig lave al min babymos selv. Troede jeg. Skrælle, koge, mose. Hvert gang Fiona tog en lur, som desværre aldrig var særlig lang, så stod den på.. skrælle, koge, mose. Og når den ikke stod på skrælle, koge, mose - så tænkte jeg over, hvad jeg næste gang skulle… skrælle, koge og mose.

”Lav store portioner og frys ned i små tubberwares” sagde min sundhedsplejerske. Ja ja, super smart. Men jeg fik da aldrig lavet store portioner, og jeg ejede ikke en eneste tubberware. Så meget overskudsmor var jeg altså ikke.

Godt så! Ned i supermarkedet og kigge på udvalget af færdiglavet babymad. Jeg blev chokeret. Konserves mad på glas. Det lignede lidt en blanding af budding og mayonnaise, det lugtede mærkeligt og smagte af alt andet end mad. Kan det virkelig være rigtigt?

Nu tre år efter er jeg selvstændig. Farvel til TV og Film branchen, for nu laver jeg babymad. Oh yes! Who should have known? Men det var for oplagt. Jeg var ikke fødevareekspert. Det ville jeg lade samarbejdspartnere om. Men jeg vidste noget om at være mor. Hvordan det også er svært at få hverdagen til at hænge sammen. Hvordan man nogen gange bare foretrækker et bad, at læse et magasin eller bare.. ikke lavet noget som helst, når baby endelig sover – i stedet for at.. skrælle, koge og mose.

Jeg kan godt lide at lave mad. Også babymad. Men jeg ville også kunne købe mig til et færdiglavet babymåltid, som jeg kunne servere med god samvittighed. Det burde være muligt, tænkte jeg. Hvorfor
er det, at babyerne (og travle forældre) er blevet overset, når det kommer til produktudvikling og kvalitetsfødevarer? Hvorfor er det blevet ok at hente konserves mad på blehylderne, når der skal købes babymad? Hvorfor kan vi travle forældre ikke købe os til et let kvalitetsmåltid, når det gælder vores små guldklumper?

lovemade er min tredje baby. Og aller nyeste baby-produkt på markedet. Babymad på frost! For at gøre det så tæt på hjemmelavet som muligt. Kun rene råvarer.. skrællet, kogt og moset. Og så frosset ned i mindre portioner. Det var jo dét, der var det smarte, ik? Tak til min sundhedsplejerske for det gode tip

Nu bliver det spændende om forældrene kan finde vej over til fryseren efter deres babymad i supermarkederne, i stedet for at gå til blehylderne.
Og ja! Det bedste af det hele er, at jeg nåede det lige akkurat inden jeg fik Sienna. Så denne gang har jeg naturligvis – og med helt god samvittighed - ikke brugt nær så meget tid på at … skrælle, koge og mose!

fredag den 23. marts 2012

Vinderen af bog og erbaviva

Vinderen af marts konkurrencen blev nr. 2 Trine Cecilie Drehn-Knudsen. Tillykke! Send din adresse i en mail til mail@enula9.dk og vi får det sendt afsted med det samme. Rigtig god weekend
Og glæd jer til april konkurrencen hvor præmien er fra Storksak!

Af Anne Sophie

torsdag den 22. marts 2012

Åh Brigitte...

Hvis du besøger butikken i disse dage vil det højst sandsynligvis være til tonerne af de super cool franske kvinder i bandet Brigitte... Tra-la-la-la-la-lala -la....
Lyt selv med her


Fransk cool gravid...

Af Lotte

onsdag den 21. marts 2012

Nyt i butikken

Den fantastiske 1et1font3 top er super fed både til hverdag og fest, og kan sagtens bruges når man har født. SÅ smuk


Af Anne Sophie

tirsdag den 20. marts 2012

Ugens look

Så er vi klar igen med et inspirerende look fra butikken. Her er det en nude kjole (899,- kan købes på webshoppen) med smukt sort/brunt/pinkt mønster og fine læg i udskæringen sammen med en skøn cashmere cardigan (1599,-)  fra Ganni. Hertil fine nudefarvede sokker  (99,-) og sorte ballerinaer (999,-) ... også fra Ganni.


Af Lotte

mandag den 19. marts 2012

Barselscafe

Den 20. marts er der for første gang barselscafe på designcafeen. Det er et gratis arrangement, hvor der hver gang er nye temaer. Det er for mødre, og babyer er velkomne. Den 20. vil der være gratis økologisk kaffe og brunch. Temaet er :“Sunde småbørn uden kemi” Få styr på kemikalier i udstyr og legetøj – og beskyt dit barn mod hormonforstyrrelser og allergi. Tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede pladser, læs mere om arrangementet her


Af Anne Sophie
Oplæg ved centerleder Lene Midtgaard, MiljøPunkt Østerbro



fredag den 16. marts 2012

Mother to be hos Arndal

Jeg var så heldig at jeg i går fik den fantastiske 'Mother to be' behandling hos Arndal Spa, og den kan varmt anbefales. Først en times massage, så en times pedicure (jeg har verdens blødeste fødder nu) og så en times ansigtsbehandling. Total afslapning, fuldstændig himmelsk! 
Til pedicure fik jeg udover at få ordnet negle og neglebånd også fodmassage og fødderne indpakket i varmeluffer en såkaldt parrafin behandling. Det var så afslappende og lindrende for de små fødder som efterhånden bærer rundt på en del ekstra vægt. Ansigtsbehandlingen var super fugtgivende og meget behagelig. Min hud strålede bagefter

Af Anne Sophie

torsdag den 15. marts 2012

Konkurrence...

I denne måned udlodder vi en skøn bog (signeret af forfatteren) og "en lille lækker forkælelse" til den nybagte mor (eller hvis du snart bliver mor/far... eller måske du kender én nybagt mor/far, du bare synes skal forkæles med en gave!!)


Bogen er "Venindeguiden til MORskab" af RikkeMaija. Hun fortæller en masse ærlige historier om det at være gravid og nybagt forælder og giver stribevis af sundhedstips til brug før, under og efter graviditeten.
Den "lille lækre forkælelse" er "Mom & Dad Bath Essence" fra erbaviva - luksus økologi til kroppen. Denne lille flaske med de mest vidunderligt duftende dråber kan bruges i olielampen (for æteriske olier) eller som titlen foreslår til "badet, når den står på ren og tiltrængt forkælelse for de nybagte forældre".

VIL DU VINDE? Så skal du blot like os (ved konkurrencen) på Facebook og skrive en lille kommentar... Så trækker vi lod om præmien om 1 uge d. 22 marts.

Af Lotte

onsdag den 14. marts 2012

Bløde og lette fødder

Det er altid dejligt at have bløde fødder, men når man er gravid og fødderne kan være hævede så er det endnu lækrere at smøre dem ind og få lidt lindring.
Erbavivas fodcreme gør fødderne bløde og dufter fantastisk. Den stimulerer blodcirkulationen og afhjælper hævede fødder. Pris 120 kroner
 
Derudover kan jeg fra yogaens verden også anbefale at man ligger på ryggen med benene oppe (f.eks af væggen) et par minutter eller mere hver dag da det afhjælper væskeophobning i benene og fødderne.
 
Af Anne Sophie

tirsdag den 13. marts 2012

Skønne tørklæder...


 Skønne tørklæder fra BechSöndergaatd... Dots og cottons.... Et fint udvalg er at finde i butikken nu, og flere nye farver og modeller dropper ind i løbet af foråret.


Af Lotte

mandag den 12. marts 2012

Gæsteblogger: RikkeMaija


 Hvordan holder man igen med at spise når man gerne vil tabe sig?

De fleste vil gerne tabe sig efter fødsel, og det kan være rigtig svært at komme af med de sidste kilo.

Her er der tips til hvordan du lettere kan få bugt med kiloene !

For det første hjælpe det jo altid at det man indtager er sund kost!

Tænk også over at der gerne må være ’bid’ i den. Der er ingen grund til at over koge eller over stege tingene. Det både ødelægger vitaminerne og mineralerne, derudover så vil din krop elske at bruge tid på ren faktisk at nedbryde maden. –og i al den tid, der holdes du mæt. Så spis en masse rå grøntsager enten i salater, som tilbehør eller damp dem let.

Et rigtig godt tip er også – vær nærværende når du spiser.
Så registrerer du nemlig, hvornår du er mæt. Et godt holdepunkt er, når din mad ikke interessere dig mere, du opfanger ikke duften længere, og den smager dig mindre –så vent et par minutter med at spise videre og du vil opdage at du ren faktisk er mæt.

Prøv disse tricks et par uger og du vil se at bare det vil kunne få et par kilo væk fra sidebenene.

Kærlige hilsner fra

RikkeMaija

OBS: læs om mere sundhed på RikkeMaijas blog

fredag den 9. marts 2012

Cardigan

Man kan aldrig få for mange cardiganer, og specielt ikke når de er af cashmere. Lige nu har vi disse tre skønne modeller i butiken, perfekte til lune forårsaftner (som jeg satser på kommer snart!)
 Cashmerecardigan 1599
Cashmerecardigan med lille lomme 1499
Bomuldscardigan 999

Af Anne Sophie

torsdag den 8. marts 2012

Ny ammekjole...

Vi har fået fine nye amme venlige kjoler/toppe på lager... Blandt andet denne sorte basis tunic dress fra Boob med amme åbning (tværs under brystet). Super nemt at amme i.. og meget vanedannende!



Af Lotte

onsdag den 7. marts 2012

Jeg glæder mig....

På onsdag den 14. skal jeg have en 'mother to be' behandling hos Arndal Spa på Hotel Skt Petri. Det er 3 timers forkælelse, 1 times massage, 1 times ansigtsbehandling og 1 times fodbehandling plus Lotte Arndals bog 9 måneder før og 9 måneder efter. Det bliver en dag i himlen!

Af Anne Sophie