mandag den 24. september 2012

Månedens mor er... Julia Lahme





Jeg er gift med Johan, og vi har Sofus på næsten et år og Elias på 4,5 (det halve er MEGET vigtigt). Elias elsker dinosaurer og Sofus elsker alt der er småt og ligger på gulvet. Jeg er 35, uddannet Cand. Mag i Etnologi, har skrevet fire bøger om hverdagen, og arbejder som direktør i mit Kommunikationsbureau, hvor vi lige nu er seks, der deler hverdag.

Det bedste ved at være gravid – og det værste?
For mig handlede det begge gange om hvilken måned jeg var i. De første tre var slemme (kvalme…), men derefter nød jeg det. Kroppens forandring, den voksende mave og oplevelsen af for første gang at have bryster (toppen!).

Hvad er det bedste tip, du har fået om graviditet og det at blive mor?
I min graviditet var det at pleje fødderne, og give hele kroppen en gang olie en gang om dagen. Strækmærker kan tilsyneladende opstå fra halsen og ned. Omkring det at blive mor, var det at lade være med at tro at alt skal være perfekt, at man selv skal være det, at hjemmet og ikke mindst barnet skal være det. Og så ellers bare huske at alt er en fase. Det er det virkeligt, har jeg lært.

Din yndlings beklædningsdel som gravid/ammende ?
Enulas kæmpe jeansudvalg. Et par lækre jeans kan redde alt. Og den rigtige ammebh. Og en fin top. Ok – jeg er en sucker for mode, så jeg synes i virkeligheden bare man skal nyde at kroppen ser helt anderledes ud og at man kan gå i helt andet tøj. Både som gravid og ammende.

Beskriv en god søndag?
En dag efter e nat hvor alle har sovet bare nogenlunde. En dag, hvor der intet skal ske, og hvor man har tid til at lege, være, dase, bage, kysse og pludre.

Hvad er dit yndlingssted for børn – og hvorfor?
Københavns Zoo er uovertruffen. Det samme er Svanemøllen strand (hele året). Biblioteker er også skønne, og dejlige steder at være med sine unger. Der er mange gode i København, og jeg synes vi skal lære dem at verden består af gode historier.

Har du et tip du vil give videre til andre mødre/kommende mødre?
Du er god nok. Alt bliver godt. Nej, de dør hverken af sukker eller at du kommer en time senere og henter dem. Alt er godt, og du er det også.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar