onsdag den 21. august 2013

En generation uden HIV

Aids-fonden, bobles og libero er gået sammen om et rigtig fint initiativ.
Hver dag fødes 1.000 børn med hiv et sted i verden. Det sker, når barnets mor er hiv-smittet og ikke har adgang til den medicin, der sikrer, at hun ikke overfører hiv til barnet ved fødslen.

Langt størstedelen af de børn, der starter deres liv som hiv-smittede, bliver født i verdens fattigste lande, og vil dø, hvis de ikke får behandling.

Men der findes en løsning. En medicin, der er enkel, billig og effektiv, og som forebygger, at moderen overfører hiv til sit barn ved fødslen.

Sidste år lykkes det at give denne medicin til næsten halvdelen af alle gravide, hiv-smittede kvinder i verden. Det er et fantastisk resultat, men det kan blive endnu bedre.

AIDS-Fondet, bObles og Libero er gået sammen om kampagnen EN GENERATION UDEN HIV for i fællesskab at fortælle fakta, skabe opbakning til en øget dansk indsats og for at samle ind til at nå målet: Vi tror på, at 2015 bliver året hvor alle kvinder, der har brug for det, får denne medicin, så spædbørn ikke længere smittes med hiv og mødre overlever sammen med deres børn. Hvor vi kan hilse første generation uden hiv velkommen.

Man kan blandt andet støtte kampagnen ved at købe den fantastiske bobles elefant i en limited edition rød udgave med tilhørende elefant unger.
Mine børn er vilde med bobles, og de blive brugt til borde, stole, vipper, forhindringsbaner og meget andet. 
Af Anne Sophie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar