torsdag den 6. juni 2013

Månedens mor

Juni måneds mor er Camilla.
 

Lidt om dig

Camilla, 34 år, kæreste med Mikkel – bor i Søborg. Arbejdede før morskabet med tv-produktion som regissør på Aftenshowet. Men har efter Selma er kommet til verden besluttet at være mere hjemme om aftenen. Så det er deskjob for et stykke tid, med koordinering af superfede skolefotos for RosenfeldtNielsen.dk.

 

Det bedste ved at være gravid – og det værste?


Selma var mange år undervejs, så jeg var ultrasuperlykkelig, da der endelig var gevinst i maven!!! Jeg havde også en ret nem graviditet uden de store gener. Men det var svært, at ens krop langsomt men sikkert blev overtaget af en anden. Hvor man altid, selv har kunnet styre det meste, var det en udfordring, at have svært ved at tage strømper på etc. Selvfølgelig var jeg lykkelig og glad, da jeg mærkede liv, men det var altså også en lidt syret oplevelse. Jeg tror først det gik op for mig rigtigt, da hun var kommet ud. Banke-på-fasen, var ikke helt fantastisk for mig J

 

Hvad er det bedste tip, du har fået om graviditet og det at blive mor?

Jeg fik ret tidligt at vide, at jeg skulle huske, at det altid var mig der var eksperten på mit barn. At det var min intuition der var den stærkeste. Så alle dejlige råd jeg har fået, har jeg brugt som et skønt opslagsværk. Men det er mig, der er kaptajn, og ved hvad der er bedst. Det giver en ro, at man ikke skal følge nye strømninger hver og hver anden dag J Som gravid, var jeg superglad for fødselsforberedende yoga hos yogakompagniet.dk og zoneterapi hos Lisbeth Hecksher, som jeg faktisk også har haft Selma med hos flere gange – super fantastisk!

Din yndlings beklædningsdel som gravid/ammende ?


En god amme-bh, jeg har en forholdsvis stor barm, og det har bare været helt uundværligt for mig. Jeg har været rigtig glad for Amoralias blondebh fra Enula 9, så jeg også følte mig feminin imens jeg har været omvandrende madkasse…

 

Beskriv en god søndag?


Altså lige nu, hvor søvnen desværre (efter 11 mdr.) ikke er ordentlig etableret, krydser jeg hver aften fingre for mere og mere sammenhængende søvn… Så lige nu, sætter jeg sådan pris på rolige søndage, med dejlig morgenmad, og hyggehyggehygge og masser af leg. Og det er så fedt, at solen kigger frem nu, så man kan hygge sig i haven. Ellers elsker jeg besøg, udflugter og dejlig mad (jeg kan virkelig godt lide god mad!!! ;) )

 

Hvad er dit yndlingssted for børn – og hvorfor?


Svømmehallen – vi har simpelthen været så glade for at gå til babysvømning. Det giver en nærhed og er et fantastisk element at mødes i. Ellers har jeg ikke været så meget ude endnu. Vi er næsten lige startet i vuggestue – en fantastisk én. Men så er lillepigen, altså også fyldt op med indtryk. Og i vores vuggestue, er der tilknyttet et minilandbrug, så vi kigger på geder, ponyer, høns og får, næsten hver dag. Men jeg glæder mig til at tage i Zoo med hende. Måske vi skulle gøre det i weekenden….

 

Har du et tip, du vil give videre til andre mødre/kommende mødre?

Lyt til dig selv, og gør det, der gør dig til den bedste mor!
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar