onsdag den 30. november 2011

Mine ønsker fra enula 9

Det er svært at begrænse sig til 5 ønsker fra butikken, men her er de.
 Dejlige bløde bukser, strikket i bomuld og cashmere. Dem kan man leve i hele vinteren. Fnubbu bukser 1500,-
Blød cashmere cardigan i den fineste farve. Ganni cardigan 1600,-

Silke nederdel fra Kokoon, super flot til både støvler og hæle. Kokoon skirt 1400,-

Unika tegning af Sarah Hvass.

Man kan jo ikke lade være med at ønske sig noget til sine børn, og disse leggins i alpaca er SÅ lækre og får de små gennem vinteren med varme ben. Mormor.nu leggins 295

Af Anne Sophie

tirsdag den 29. november 2011

Alternativ til apoteket

På Nordre Frihavnsgade er der åbnet et fantastisk apotek/matas/make up butik. Den hedder Self care shopog har vitaminer, babymad, håndkøbsmedicin, make up, og virkelig god service. Så mangler du gravitaminer, en 'sund' neglelak eller bare en god creme så er det her.

mandag den 28. november 2011

Ugens outfit

Denne uges outfit fra butikken er en skøn gråmeleret uldkjole med fin asymmetrisk binde detalje, et dejligt uld tørklæde fra danske BeckSöndergaard, og et par stramme graviditets jeans. Tag et par strømpebukser på istedet for, og du får en smuk og selskabelig kjole til alle julens hyggelige arrangementer.  Kjolen fås også i sort.
Pssst... vi har et stort udvalg af strømpebukser i butikken... tynde, tætte, mønstrede og i uld!

fredag den 25. november 2011

Pregnology

Er du gravid og vil du gerne have helt styr på hvor langt henne du er? Så er denne hjemmeside super god og har fine billeder. Når du klikker på billedet bliver du sendt videre til en side hvor du kan læse om lige præcis den uge du er i.

torsdag den 24. november 2011

Riccos kaffebar Århusgade

 Den hyggelige Riccos er åbnet på Århusgade, på hjørnet af Strandboulevarden. De laver skøn te, kaffe og ikke mindst Cookies. Man kan parkere sin barnevogn udenfor hvis baby sover, og sidde i vinduet og holde øje mens man nyde en god kop kaffe.



onsdag den 23. november 2011

Gæsteblogger: Trine Hedegaard

Trine som ejer Yogini Yoga har skrevet et indlæg om fordelene ved at lave yoga når man er gravid. Du kan købe hendes dvd'er i butikken eller vinde dem her


Hvorfor Gravidyoga? – en mental og fysisk forberedelse til fødslen

Når graviditetstesten viser positiv, kan det være tillokkende at snige sig til 9 måneder på sofaen med fjernbetjeningen i den ene hånd og tekoppen i den anden. Og selvom du i den grad skal huske at slappe af og tage dine pauser, mens maven vokser, er det også en periode, der kræver, at du er i dit livs form!
Her tilbyder gravidyoga nogle meget virkningsfulde redskaber. Redskaber, der både styrker kroppen under graviditeten og forberede dig fysisk og mentalt til fødslen af dit barn. Jeg vil ikke bilde dig ind, at det er vejen til en smertefri fødsel. Men laver du gravidyoga regelmæssigt – hvad enten det er hjemme på stuegulvet med en DVD eller tilmelder dig et hold- er du godt hjulpet på vej. Vær blot opmærksom på at det er en uddannet Gravidyogalærer, du går hos, så du er i trygge hænder.

At lave yoga under graviditeten vil blandt andet:
·         Styrke din gravide krop på en sikker måde
·         Forberede din krop og dit sind på at føde dit barn
·         Forebygge eller lindre gener, som fx smerter i bækken, lænd og ryg
·         Lære dig, hvordan du trækker vejret under veerne og samarbejder med fødselsmuskulaturen
·         Give dig et repertoire af bevægelser og stillinger, som kan hjælpe dig under ve-arbejdet
·         Tilbyde dig en rolig yogastund, hvor du kan vende opmærksomheden mod barnet i din mave

Det sidste er måske den allervigtigste anledning til at dyrke yoga under graviditeten. En rolig stund for dig og dit barn til bare at være sammen. Et pusterum hvor du stopper op i en måske travl hverdag for at ære det mirakel, der udfolder sig i løbet af de ni måneder, du er gravid. Giv dig selv og din baby den gave, det er at gøre det. Det er min klare overbevisning, at allerede mens dit barn vokser sig stort og stærkt inde i maven, kan I opbygge en tæt kontakt. Derfor vil jeg invitere dig til at lade din ugentlige – eller måske daglige – yogastund være et tidspunkt, hvor du giver dig selv plads til at nyde og opleve din graviditet.   

tirsdag den 22. november 2011

Ugens outfit

Denne uges outfit er en superblød hvid bomuldsbluse med rød stjerne med teksten "Baby inside", sort strikvest og fede mørkegrå 7/8 jeans med lynlås ved ankler. Jeans'ne er super-stretchy kvalitet og med blødt mavestykke.  Alt kan købes i butikken på Østerbro ( blusen kan også købes på vores webshop)

mandag den 21. november 2011

Konkurrence

Så er det blevet tid til en konkurrence. Denne gang kan man vinde Trine Hedegaards to fantastiske dvd'er 'Gravidyoga' og 'Efterfødselsyoga'. Trine driver Yogini Yoga, et helt fantastisk sted for kvinder. Alt du skal gøre for at deltage er at klikke på 'synes godt om' enula 9 på facebook, og derefter skrive en kommentar til dette indlæg inden den 12/12 hvor vinder udtrækkes.



Da jeg var gravid med Elma var gravidyoga hos Trine det bedste jeg kunne gøre for mig selv. Jeg gik til efterfødselsyoga indtil Elma var 1 år, og jeg har været med til at teste dvd'en og kan ærligt sige at den virker!
Af Anne Sophie

torsdag den 17. november 2011

Varm kjole til gravide

Mangler du en smuk varm kjole som sidder flot på maven? Så er denne uldkjole fra Fragile lige det du har brug for.

tirsdag den 15. november 2011

Vind et gavekort til enula 9

Du har i denne uge mulighed for at vinde et gavekort til enula 9 på 500 kroner, ved at deltage i konkurrencen her.

fredag den 11. november 2011

Undgå forfrysninger i ansigtet

Nu er det ved at blive koldt, og det bider i huden og kan give ubehagelige forfrysninger. Derfor har Erbaviva lavet denne skønne stick som er nem at have i tasken, og meget nem at påføre både mor og baby.

Organic lip and cheek balm 80,-

tirsdag den 8. november 2011

Kvadratisk, praktisk...flot!!!

Vi elsker det nye mærke i butikken....Leigh & Luca New York laver de skønneste håndprintede tørklæder i super bomuld/silke kvalitet. Lige nu har vi dette smukke tørklæde med neon/bordeaux velour print (1299,-)Det er en limited edition på 102 stk og vi har fået fingrene i nogle få!



Bonus!! Der følger den sødeste brugsvejledning med....!!

fredag den 4. november 2011

Mindfulness for dig som mor

Der er ikke noget som en god bog til weekenden. Denne fine bog er fin, og giver gode råd til dig som mor.

torsdag den 3. november 2011

Læs avisen mens baby sover

Et godt sted at nyde en god kop kaffe og en lækker kanelsnegl (de er ikke som andre kanelsnegle) er Emmery's på Østerbrogade 51. Der er siddepladser i vinduerne, og man kan nemt parkere barnevognen udenfor så man kan kigge ned i vognen mens man læser avis. Man må også gerne tage vognen med ind.