Kort om dig.:
Sarah, cand. Mag. i Medievidenskab og Digital Kommunikation, 31 år, gift og mor til Alvin på 20 måneder og gravid igen. Arbejder selvstændigt med PR og blogger på pixiblog.dk
Det bedste ved at være gravid –og det værste?
Det bedste ved denne graviditet bevidstheden om den store kærlighed der er på vej, og forventningen om, at vi får et nyt familiemedlem, der forhåbentlig bliver Alvins gode ven og legekammerat gennem hele livet. Vi ved jo hvor fantastisk det er, at få et barn denne gang. Men jeg er ærgerlig over, at noget af det magiske bliver til utålmodighed og tiltider usikkerhed over om alt nu er som det skal være – men det hører vist uløseligt sammen med en graviditet. Heldigvis er forløbet er langt mere velkendt, og jeg kender til de næste faser – selvom alting sker hurtigere anden gang og alle graviditeter er forskellige. Det kan hjælpe, at man ved at tingene ændrer sig i løbet af et par uger og man hele tiden rykker nærmere forløsningen. Jeg har da også en ro og tro på at det nok skal gå godt, i og med at jeg allerede har født en sund og velskabt dreng.
Din ynglings beklædningsdel som gravid?
Skinny jeans med elastiske lommer fra Topshops maternity linje og to par bukser fra 1+1 font 3 i hhv. sort og grå med stjerner fra Enula9.
Beskriv en god søndag?
Siden sidste graviditet er vi flyttet fra vores lejlighed på østerbro til villa og have i nordsjælland, så rytmen har ændret sig en del. Jeg elsker at bruge haven som legeplads og udforskningsområde med vores søn i næsten al slags vejr. Hvad enten det er høj sol og dasen på græsset eller en træktur på kælken, så er jeg glad for at have et sted lige udenfor døren til at aktivere en dreng med krudt i røven. Til sommer når jeg er højgravid er en god søndag formegentlig at smide sig i en liggestol og se Alvin tonse rundt i bar numse.
Hvad er dit ynglingssted for børn – og hvorfor?
Jeg forsøger at se verden i børnehøjde, og vi har jo netop taget en drastisk livsændring med at flytte fra byen, og flyttet fokus yderligere fra os selv. Vi ville gerne prøve noget andet end at forsøge at tilpasse Alvin og vores behov som familie til storbylivet, men istedet tage udgangspunkt i ham og os. Her oppe ved havet er der masser af plads, lys og luft.
Har du et tip du vil give videre til andre mødre/kommende mødre?
Generelt er det at se alle perioder og faser som både unikke og passerende. Det kommer aldrig til altid at handle om natteroderi, amning, selvstændighedsfaser eller hysteri. Dit barn er i konstant udvikling, og tiden flyver af sted, når du har travlt med arbejde, hjemlige pligter, madlavning og børneputning, og en dag vil du måske opleve at du savner netop årene hvor dine børn var helt små. Dernæst vil jeg selvfølgelig opfordre alle nybagte forældre såvel som de mere garvede til at forsøge at bevare kærligheden og have det lidt sjovt sammen også. Selvom man bliver både smålig og egoistisk af perioder med meget natteroderi og gråd.
Psst! Se Sarahs skønne Alvin på forsiden af Vores Børn i marts måned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar